Moderne og tætte vinduer

Det hører i dag til sjældenhederne at opleve de såkaldte isblomster på vinduerne, men da jeg var barn og ung, var det helt normalt om vinteren. Når det var frostvejr kunne man på de fleste vinduer se de flotte mønstre, som den frosne fugtighed i luften havde dannet på glasset.

Sådan er det stort set ikke mere, for i dag er der energirigtige vinduer med termoglas næsten overalt, og så dannes der ikke kondensvand, som kan fryse og danne de i øvrigt smukke isblomster på glasset.

Men sidste vinter oplevede jeg det nu alligevel endnu en gang. I vores lille landsby er der et forsamlingshus, som for længst er nedlagt og bare står tomt hen. Det er forsynet med de oprindelige vinduer med kun et enkelt lag glas, og det var her, jeg en morgen under turen med hunden fik øje på isblomsterne på alle vinduerne i det gamle forsamlingshus.

Jeg tænkte lidt over, hvordan det egentlig kunne gå til, for huset er selvfølgelig ikke opvarmet, så man skulle vel ikke forvente, at der kunne dannes kondensvand ved mødet mellem kold og varm luft.

Da jeg var kommet lidt på afstand af forsamlingshuset, fik jeg øje på en svag fane af røg fra skorstenen, og den undrede mig. Senere fandt jeg ud af, at et par hjemløse mænd havde valgt at bruge huset som husly nogle dage. De havde tændt op i den gamle kakkelovn i huset for at holde varmen, og det var derfor, at frosten kunne lave isblomster på ruderne.