Messetid igen

Det er en langt mere omfattende opgave at forberede virksomhedens deltagelse på en større messe, end jeg på forhånd havde gjort mig klart. Messestanden er bestilt, men først derefter gik det op for mig, at hvis man skal have et ordentligt udbytte af anstrengelserne, kræver det mange forberedelser.

For det første skal der noget møblement til, men det kan man leje sig til. Så skal der pyntes op på standens vægge med noget, der giver relevant information og firmaet, og samtidig skal det fange interessen hos messens besøgende. Jeg har til det brug valgt at få lavet nogle flotte plakater, der viser nogle af vores produkter.

Men når man så har fundet en potentiel kunde indenfor på standen, skal vedkommende have noget materiale, der kan tages med hjem. Derfor er jeg gået i gang med at få udarbejdet teksten til fire forskellige tryksager, der ligesom plakaterne præsenterer de produkter, vi lægger mest vægt på at markedsføre i øjeblikket.

Jeg talte forleden med en kollega om disse forberedelser. Han gav mig ret i, at det er noget nær et fuldtidsjob i flere uger at få alt på plads til sådan en messe. Han har selv prøvet det flere gange, fortalte han, og hver gang var han blevet lige overrasket over, hvor tidkrævende det egentlig er.

Han gav mig samtidig et godt råd, nemlig at jeg skulle sørge for at have masser af visitkort med på messen. Mange besøgende gider ikke slæbe rundt på en masse materiale, men har de et visitkort, ringer de ofte tilbage senere.