Hvad koster søgemaskineoptimering

Prisen på søgemaskineoptimering varierer utroligt meget. Derfor vil potentielle kunder også meget gerne vide, hvad de nogenlunde kan komme til at betale for tjenester fra søgemaskineoptimeringsbureauer.

Timeprisen i branchen ligger normalt på 500-1.500kr for de dygtigste i branchen. Men som det er med så mange andre brancher er timeprisen langt fra det vigtigste parameter. Hvis en person til 1.000kr i timen kan udføre jobbet 3 gange så effektivt som en person til 500kr, hvem er så billigst i sidste ende? At en person kræver en høj timeløn er ikke nødvendigvis lig med, at personen er dyr i drift – det kan også være et tegn på, at personen er meget dygtil til det, personen laver.

Du kan bede om at få en estimeret pris på din søgemaskineoptimering før end du underskriver nogen kontrakt. Men du skal passe meget på med at snakke med personer, der ønsker at give dig en pris for en side 1 placering på dit ønskede søgeord. Delvist fordi at placering 9 og 10 på side 1 er meget lidt værd, og delvist fordi, at ingen kan garantere en plads højt oppe i søgemaskinerne. Med søgemaskineoptimering kan man nå så og så langt, men der er også grænser for ens kunnen med søgemaskineoptimering. Google kan fra den ene dag til den anden væsentligt ændre deres algoritmer, og så er der desværre ingen kære mor til at hjælpe.

Du kan sagtens bede om en pris på søgemaskineoptimering; men husk, at timeløn ikke er det eneste parameter, der er værd at kigge på, og at en pris for en side 1 placering er et meget dårligt tegn!