Et fyldt cykelskur

Vores genbo er en samler – for at sige det pænt. Andre ville nok kalde ham et rodehoved af værste skuffe. Han kan åbenbart ikke få sig selv til at smide noget som helst ud, og gennem de seneste fire år, hvor han har været enkemand, er det bare blevet værre og værre.

Vi har kunnet iagttage, hvordan han på et tidspunkt fik store problemer med at komme ind i det cykelskur, han har ved siden af huset. Det er faktisk et fra Lyngsøe, som du kan se her. Vi kunne fra vores hjem se, hvordan det var næsten umuligt for ham at åbne døren, når han skulle derind. Årsagen var alt muligt ragelse, som han bare havde smidt derind over lang tid.

I haven har han et opbevaringsrum eller redskabsskur, om man vil, men det har han slet ikke været inde i på noget tidspunkt indenfor de senere år. Det er ganske enkelt propfyldt med ting og sager, som han altså ikke kan få sig selv til at smide ud, men som han med garanti aldrig får brug for igen.

Indenfor det seneste års tid er han så begyndt at smide sit ragelse i sin carport, og det ser ærligt talt meget grimt ud, så vi naboer i kvarteret er ikke helt tilfreds med situationen, for det er ellers et pænt og ganske velholdt kvarter, vi bor i.

Nu har vi en gruppe beboere på vejen besluttet, at vi vil forsøge at gøre noget ved det. Vi vil betale for lejen af en container og hjælpe med oprydning. Nu håber vi bare, han tager imod tilbuddet.