Konferencelokaler

Det var virkeligt med stor glæde, at jeg hørte i radioen, at regeringen er blevet enig med oppositionspartierne om en plan for genåbningen af samfundet. Det er på tide, at de arbejder sammen og ikke anklager hinanden for enten at være en meget autoritær regering – med personlige angreb på statsministeren. Eller at de skyder de lave, frugter ned med at tale om uansvarlige, tidligere regeringer mv.

Fejl

Det har faktisk været lidt afskyeligt at høre på og at læse om. Det er helt sikkert, at der har været fejl fra alle sider. Men lad og dog komme videre og lade de forskellige kommissioner, der undersøger fejl mv gøre deres arbejde i fred.

Jeg er træt af at høre på politikernes skænderier og anklager mod hinanden. Jeg ville meget hellere have, at de fortalte os, hvordan de reelt tænker, at genåbningen sker. Vi hører sådan nogle udtalelser om, at børn og unge har prioritet. Ok, hvad betyder det? At de må komme tilbage i skole, ved vi allerede. Så hvorfor gentager de det. Har det noget at gøre med, at de må begynde at dyrke aktiviteter indendørs igen? Har det noget at gøre med, at der vil blive åbnet for flere aktiviteter for alle i samfundet. Fx vil det blive muligt for mig at komme i fitnesscenteret igen? Vil det være muligt for mig at kunne planlægge og arrangere alle de møder, som vi har måttet aflyse på de forskellige projekter, som vi har kontrakter på?

Mange projekter

Jeg arbejder jo som konsulent for en stor virksomhed, der har mange internationale byggeprojekter i gang. Vi har måttet stille en del af dem i bero, fordi situationen har været så usikker. Men nu, hvor der er en plan for, hvordan samfundet skal åbnes, så kunne jeg godt lide at få noget mere konkret at vide.

Konference i København?

Kan jeg fx begynde at lede efter mødelokaler i København allerede nu, fordi jeg ved, at vi skal have et møde med 20 mennesker engang i juni måned? Kan jeg finde de konferencelokaler i København Centrum, som jeg har brug for, fordi vi skal arrangere en stor konference for Dansk Asfalt Industri?

Hvorfor giver de os ikke de oplysninger endnu. Svaret på det spørgsmål vil helt sikkert være, at ”ja planen er klar, men situationen er stadig usikker, og vi bliver nødt til at lytte til epidemiologernes råd. Det er dem, der er eksperterne.” Jo tak, for det. Det siger mig intet. Hvordan kan man have en plan klar, som er så usikker – det er da ikke nogen plan. Det er en måde at spinne håb i folk. Ikke andet. Så kære regering og oppositionspartier. Vil I ikke nok godt lære jer selv, at I skal være meget konkrete, når I udtaler jer om, hvad der kommer til at ske i de kommende uger? Uden at I kommer til at love for meget? Vi kan jo næsten ikke holde til at høre på flere udtalelser om, hvad der skal ske for så bare få dage efter at få at vide, at det ikke kommer til at ske.