Hæderlig online handel

En af mine bekendte, Henning, har i mange år drevet et værtshus inde i midtbyen, og selv om det ikke sker så tit, synes jeg faktisk, det er vældig hyggeligt at besøge hans værtshus, for det er bestemt et værtshus af den pænere slags. Henning går meget op i at holde en ordentlig stil, for han vil ikke have sit værtshus omdannet til en ren drukbule med slagsmål og den slags.

Da jeg besøgte Henning i hans værtshus forleden dag, fortalte han, at han i den seneste tid havde haft en situation, som han havde haft lidt svært ved at tackle. Det drejede sig om en af hans stamkunder gennem mange år, som pludselig var begyndt at sælge billige ure til en del af de andre kunder i værtshuset.

Så billigt?

Da Henning opdagede det, var hans første tanke, at der måtte være tale om ”varme” ure, altså tyvekoster, som den pågældende kunde åbenbart forsøgte at skille sig af med. Han vidste så ikke, om kunden selv var en gemen tyveknægt, eller om han virkede som hæler. Men Henning var i hvert fald ikke i tvivl om, at der foregik noget lyssky, og det ville han under ingen omstændigheder lægge værtshus til, som han sagde.

Så han valgte at konfrontere sin kunde med mistanken om, at det var tyvekoster, han solgte i Hennings værtshus. Men kunden nægtede, at der var noget som helst fordækt ved de ure, han solgte i værtshuset.

Sagen er, forklarede kunden, at jeg har fundet ud af, at der i nogle tilfælde er mange penge at spare ved at købe ure online, så jeg har gennem et stykke tid købt flittigt ind i forskellige netbutikker og så haft en ganske god fortjeneste ved at sælge urene videre, fortalte kunden.

Den historie havde Henning naturligt nok svært ved at tro på, men kunden bad ham så om at låne en bærbar computer, for så kunne han bevise, at han havde købt urene i netbutikker. Henning hentede sin bærbare, hvorefter kunden loggede sig ind på sin netbank. Her kunne han vise Henning, at det fremgik af hans kontoudtog, at han rent faktisk havde overført forskellige beløb til de netbutikker, han havde handlet i.

Jeg skal love dig for, at jeg blev overrasket, fortalte Henning mig, for det var helt evident, at manden faktisk havde købt en masse ure i netbutikker, så der var altså ingen grund til at mistænke ham for at sælge hælervarer.

Kunden havde i øvrigt også fortalt Henning, at han her i perioden op til jul var begyndt at købe en del smykker online her: https://www.plaza.dk/smykker.html, for der er givetvis mange af de andre gæster i værtshuset, som gerne vil købe et billigt smykke som julegave til lillemor derhjemme.

Den type handel kan jeg selvfølgelig ikke blande mig i, selv om det foregår i mit værtshus, sagde Henning, men han og jeg var nu enige om, at det nok kan være tvivlsomt, hvor stor succes manden vil få med at handle smykker, for der er nok ikke mange mænd, der vil give deres koner den slags billigt bijouteri i julegaves