Gave til kontoret

Min far har fødselsdag på fredag. Vi skal til fin middag, min mand og jeg. Min bror og hans kone kommer også. Og vi har naturligvis hele flokken af børn med os. Jeg håber, at de vil være søde og opføre sig ordentligt. Min ældste søn har lovet, at han nok skal kigge lidt efter de to små. Men han vil ikke se efter sine fætter og kusine. Det er vigtigt for mig, at mine børn opfører sig pænt, når vi er ude. De må gerne larme herhjemme, men de skal følge reglerne i det hus, vi besøger.

Regler

Og mine forældre har nogle strenge regler for, hvordan man opfører sig ved en fin middag: Børn må gerne sidde med ved bordet, men de må ikke smaske eller råbe. Og de skal spørge pænt, om de må få mere, medmindre de bliver budt på det. Det er noget af en udfordring for mine to små. De er vant til at kunne række ud eller at råbe op, hvis de vil have mere, hvis de vil have det. Det kan de ikke til middagen. Nu ser vi. Det må gå, som det går.
Det har altid været sådan hos mine forældre. De er meget strenge. De er også meget kærlige. Men strengheden er det, jeg husker mest. Måske er det grunden til, at jeg giver mine børn meget frihed. Selv blev jeg jo nærmest holdt i stramme tøjler i hele min barndom.

Disciplin

Men strenghed og disciplin var mine forældres tilgang til børneopdragelse. I dag kan jeg godt se, at de også har været meget strenge og selvdisciplinerede overfor sig selv. De har ikke nydt livet. Eller lært at forkæle sig selv.

Makulator og opslagstavle

Tag nu fx min fars ønskeseddel. Der er ikke en eneste ting på den, som ikke er nyttig. Der er ikke en eneste ting, som bare er noget, han gerne vil forkæle sig selv med. Fx en flaske god vin, eller en god bog. Næ. Han ønsker sig ting til sig kontor: En makulator og en opslagstavle. Det er det hele.

Han har brug for de ting til sin virksomhed. Men er det ikke noget, han kunne købe via virksomhedens budget? Det er det muligvis, men hvis han kan få det i fødselsdagsgave, så vil han hellere det.

En lidt besynderlig holdning, synes jeg. Men det er sådan, han er. Og jeg kan jo ikke ændre på ham.

Jeg var i byen sammen med min store søn for at finde en makulator. Jeg havde talt med min bror om, at vi ville købe en god en til ham. Sammen og så give ham opslagstavlen, som en fælles gave fra alle børnene. Min dreng fandt en ret stor opslagstavle. Den var hvid og fungerer med magneter. Vi købte den. Det var lidt mere problematisk med makulatoren. Jeg ved jo ikke, helt hvor stor en kapacitet min far har brug for. Skal den bruges til daglig, eller skal den kun bruges til at destruere få ark med dagligt? Jeg endte med at købe en middelstor makulator til ham. Håber, han bliver tilfreds med den.