Flotte pejse der ikke dræber

Jeg har længe været skræmt af brændeovne. Især på det sidste er der skrevet en del om det, man hører om uheld der i værstefald har dødelig udgang. Ikke nok med det så sviner de også, der snakkes om nye afgifter, og så er det bare besværligt.

Det var egentlig sidst en artikel om en utæt brændeovn der gjorde mig nervøs, så jeg valgte at lede andre steder. Efter at have søgt lidt rundt omkring gav jeg op, jeg syntes at gas var lidt for besværligt, og en elpejs er bare super kedelig.

Efter at have opgivet blev håbet vækket igen, jeg besøgte nemlig Harald Nyborg hvor jeg fandt en biopejs. Jeg syntes dog at kvaliteten ikke var helt iorden, og når jeg er bange for usikre brændeovne, så er jeg altså også bange for usikre biopejse. Men jeg var rigtig glad for at have fundet konceptet, det gav mig ligesom noget jeg kunne undersøge nærmere.

Efter at have kigget en del og savlet over de flotte pejse, besluttede jeg mig for at grave noget snusk frem. Der fandt jeg en fin blog der skrev om de her pejse, og jeg fandt faktisk ud af at der også havde været et par uheld med biopejse. Det kan vel ikke overraske nogen, der burde også være sket et par uheld med stearin lys – ild er jo ikke fuldstændig ufarligt. Jeg fandt dog ud af at man burde gå efter biopejse der har en bestemt godkendelse. Som jeg kunne forstå det, så betyder det at pejsene er blevet kørt igennem en masse forskellige tests af uvildige eksperter – og det er da en dejlig sikkerhed at have!.

Nu er jeg nået et langt skridt nærmere, det næste bliver så bare at “turde” investere så mange penge som en pejs nu engang koster 😉