Gaver – dukker er et hit hos tøser

Det kunne vel ikke være så svært at finde på en gave til min nieces to års fødselsdag, tænkte jeg en dag i sidste uge og begav mig hen til byens største legetøjsforretning. Det slog mig, at det var mange år siden, jeg sidst havde været i sådan en forretning, for jeg har ikke selv børn endnu.

Og inde i forretningen blev jeg forvirret, for faktisk havde jeg ikke forberedt mig på, hvilken type legetøj, der er passende til en pige på to år. Men jeg fik da øje på nogle hylder, der var fyldt med legetøj, som typisk var til piger. Der var dukker i alle afskygninger og alle former for påklædning til dukkerne.

Piger elsker dukker

Men jeg vidste ikke, om min niece legede med dukker, eller om hun havde rigeligt af dem i forvejen. I min afmagt valgte jeg at spørge en af butikkens ekspeditricer til råds. Hun spurgte, om jeg var på udkig efter noget pædagogisk legetøj, eller om det bare skulle være noget tilfældigt til den lille pige.

Gerne noget pædagogisk, svarede jeg, for jeg ville gerne signalere, at jeg helst ville give min niece en gave, der kunne understøtte hendes udvikling.

Ekspeditricen foreslog et puslespil af den slags, hvor barnet skal få brikkerne til at passe ind i de tilhørende udskæringer på et bræt. Jeg kiggede lidt på det, og da prisen var i den størrelse, jeg på forhånd havde satset på, valgte jeg det.

Og det viste sig at være et godt valg, for min niece leger meget med det.