Erhvervstæppper?

Det er ikke så tit, at vi ser tæpper til erhverv og i kontorlandskaberne. Det kan der være gode grunde til. Der har – og er – jo meget fokus på allergier og støv. Men af en eller anden grund, så er det bare rigtigt hyggeligt at komme på et kontor, hvor de faktisk har tæpper på gulvene. Måske er det nostalgi fra min side. Eller er det, fordi det bare er rart at gå på tæpper. Og at arbejde i rum, hvor der ikke er rumklang. Alle ved jo, at tæpper også kan hjælpe i rum, hvor der er meget rumklang. Der er dog også mange, der rynker lidt på næsen af tæpper på et kontor. Mange sværger til, at de er svære at holde rene. De taler om støvmider, som gemmer sig i tæpperne. De vil meget hellere have et vinylgulv. De mener, det er nemmere at holde rent.

Moderne tæppeløsninger

De ved bare ikke, at med de moderne teknologier, så er det faktisk muligt i dag at producere tæppefliser til kontorlandskaber – eller andre store gulvarealer – som afviser støvmider, og som slet ikke er svære at holde rene.

Og ja, bare det, at tæpper er bløde at gå på, er en stor fordel. Så dér, hvor vinylgulve er udmærkede, kan et gulv med tæpper være endnu bedre. Et vinylgulv kan nemlig ikke helt dæmpe lyden af din kollegas høje hæle, som du kan høre, lige så snart hun møder op. Det kan et gulv med tæppe på.

Overvej tæppefliser

Skal du vælge et væg til væg tæppe i en enkelt farve? Det er op til dig og til designeren. Måske er det den bedste løsning i et lokale, hvor du gerne vil indgyde ro og besindighed. Men tæppefliser kan være spændende og sjove at arbejde med. Du kan lave mønstre – eller forskellige gradueringer af en enkelt farve på gulvet. Fordelen ved at vælge tæppefliser fremfor hele store tæpper er, at skal der skiftes tæppe på en del af gulvet, så er det ikke nødvendigt at udskifte hele tæppet. Du kan nøjes med at få området, der er slidt eller beskadiget ud med nye tæppefliser.

Det er ikke nødvendigt, at hele tæppet bliver fjernet. Det kan med andre ord være meget fornuftigt at bruge tæppefliser, fordi omkostningen til vedligeholdelse af det ikke bliver så stor som den ellers ville være, hvis du valgte et tæppe. Det skal du naturligvis tænke over og tage med i dine overvejelser, når der skal laves nyt kontorlandskab for alle medarbejderne.

Rengøringsvenligt

Er du bekymret for rengøringen af tæpper eller tæppefliser? Det skal du ikke være. Der findes nye midler, som ikke er så miljøskadelige, som er udmærket at bruge til tæpper eller tæppefliser. Jeg er sikker på, at rengøringspersonalet er klar over det. De vil helt sikkert også sige til, hvis et middel, de skal bruge til rengøringen, ikke er helt ok. De har jo også deres helbred at tænke på.

Så måske skulle du overveje tæppefliser på gulvet inde i det store kontor, hvor der er mange medarbejdere? Fordelene: De er støjdæmpende, nemme at holde rene, flotte og farverige.