Er efterskole altid en god idé

At sende ens barn på efterskole er en mere anvendt metode til at opdrage barnet i livets lektioner end nogensinde før. Efterskolerne boomer, men er det altid en god idé at sende ens barn på efterskole?

Vi er nødt til at gå tilbage til efterskolernes rødder og eksistensgrundlag for at svare på dette. I lang de fleste tilfælde tjener efterskolerne som et pusterum for de, der efter folkeskolen ikke er klare til at gå videre med en ungdomsuddannelse med det samme. Det er ikke alle børn, der ser frem til yderligere 3 år på skolebænken – eller pinebænken, om man vil – og her er en efterskole utvivlsomt en god idé. Er dit barn ikke forberedt til det at gå til den i endnu højere grad, end folkeskolen sætter krav til, kan det føre til, at barnet falder fra allerede i løbet af gymnasiets første år. En stor skam.

Derimod er det heller ikke alle børn, der nødvendigvis har brug for et år på en efterskole. Adskillige børn, og her snakker vi fortrinsvis om de ambitiøse af slagsen, ønsker blot at komme i gang med gymnasiet så hurtigt som overhovedet muligt. For disse med ambitioner er det meget vigtigt ikke at bremse dem ved at indmelde dem på en efterskole, men at lade dem følge deres ambitioner.

Den eneste, der ved på forhånd, om et efterskole er en god idé eller ej, er barnet: Hvis barnet ikke ønsker at tilbringe et år væk fra forældrene med kano og gymnastik, er det en mulighed i stedet at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Men frister bøger og flere bøger bare ikke lige så meget som tidligere, er en efterskole en oplagt mulighed for at hindre kedsomhed!