Dæk og økonomi i laser

Det var tid til at få monteret sommerdæk på bilen, dækkene fra sidste sommerperiode var nedslidte, men min økonomi var rent ud sagt i laser, så jeg begyndte at kigge mig om efter gode tilbud på dæk. Hver dag passerede jeg et autoværksted, når jeg kørte til og fra arbejde, værkstedet annoncerede på et stort skilt ved vejen med et super tilbud på sommerdæk og alufælge. Alufælge ville klæde min bil, og de priser, jeg havde indhentet andre steder, var dobbelt så høje som tilbuddet her ved landevejen.

Jeg tog mod til mig og kørte ind til værkstedet en eftermiddag efter arbejde, manden, som jeg talte med, bedyrede, at disse sommerdæk faktisk var bedre end de dæk, jeg havde fået tilbud på fra mine autoværksteder, og så var det jo halv pris. Jeg så et par beskrivelser af disse dæk og må indrømme, at jeg fattede interesse for at lade dette autoværksted sætte sommerdæk på min bil. Deklarationen lød troværdig, og jeg havde hele tiden besparelsen på købet inde i hovedet.

Men så var der alufælgene, prisen på skiltet ved vejen var eksklusiv montering, der var ikke fælge at vælge imellem, og som jeg så disse fælge, lignede de blik fra øldåser. Hvis jeg bestilte alufælge til min bil, ville prisen på monteringen være analog med købet af fælgene. Det samme gjaldt i øvrigt også for de fire nye sommerdæk.

Så jeg takkede for tilbuddet og ringede efterfølgende til mit gode og ærlige autoværksted, her kunne jeg få en afdragsordning på sommerdækkene og smarte alufælge.