Strikkemaskinen

I over 25 år har jeg siddet ved en strikkemaskine på en fabrik og desværre udført de samme bevægelser dag ud og dag ind. Min chef har gennem årene været meget opmærksom på vores arbejdsstillinger og indførte allerede for år tilbage fem minutters afspænding pr. time, og to gange om året tilså en fysioterapeut vores arbejdsstillinger og gav gode råd til, hvordan vi kunne kompensere for de gentagne bevægelser og hvilke ergonomiske midler, der kunne hjælpe os. Selv om jeg fulgte diverse anvisninger og fik et rigtig godt arbejdsbord og en god stol, har jeg alligevel fået slidgigt i nakken.

Det er ikke Max Mardorf

De seneste år har jeg lidt af daglig hovedpine og spist smertestillende tabletter flere gange om dagen, min læge har flere gange henvist mig til fysioterapi og varmtvandsbassin, men desværre er generne fra nakken ikke ophørt. Selv om jeg er gået på efterløn, ønsker jeg at være aktiv i mange sammenhænge og er træt af at sidde hjemme med ondt i hoved og nakke.

Heldigvis ser det nu ud til, at en forholdsvis ny slidgigt behandling kan reducere smerterne og gøre nakken mere bevægelig uden at få ondt i hovedet og dermed hjælpe mig ud af mit smertehelvede. Efter en undersøgelse og vurdering af en kiropraktor eller fysioterapeut går behandlingen ud på, at jeg får sat elektroder på nakkens led og dermed modtager de smertereducerende elektriske impulser.

Jeg har læst om behandlingen på nettet, og nu ser jeg frem til at modtage en indkaldelse til klinikken, som udfører denne behandling.