Store mænd og kvinder
For nogle måneder siden flyttede jeg og min lille pige hertil. Det har været svært. Skilsmissen var ikke sjov. Min eks har været meget svær at få i tale, og jeg har måttet have statsforvaltningen med ind over alt det her med, hvor ofte og hvor længe han må se vores datter. Vi har endelig fået lavet et forlig, som er tilfredsstillende for os begge to. Jeg ved ikke, om vores datter har forstået, hvad der er sket. Jeg ved dog, at hun tit savner sin far.
Det har været også været svært for hende. Jeg gør, hvad jeg kan, for at hun skal finde nogle legekammerater. I børnehaven er hun meget indesluttet og leger helst for sig selv. De søde pædagoger forsøger at hjælpe hende. De gør deres bedste. Men jeg ved, at min lille pige er en meget stærk karakter. Hun hader at få ting serveret, men vil selv vælge.
Den lokale legeplads
I de sidste næsten 2 måneder har jeg gjort det, at vi er gået ned på den lokale legeplads, hvor vi leger sammen. Jeg har set, at der er mange børn i hendes alder. Jeg har et håb om, at hun finder nogle kammerater, der bor her lige i nærheden.
Men indtil for en uges tid siden skete der ikke rigtigt noget. Vi legede sammen. Det var nærmest, som om at hun nådigst gad at lege med mig! Men så i sidste uge fik hun øje på en lille pige. Hun gik hen til hende, og det så ud, som om at der var en god kommunikation imellem dem. Jeg blev helt paf. Havde faktisk ikke forventet, at det, jeg drømte om, ville ske. Så jeg satte mig på bænken og iagttog dem diskret. De legede godt sammen. På et tidspunkt kom den lille piges far hen til hende. Jeg kunne forstå, at de skulle til at gå. Den lille pige ville ikke gå hjem nu, hvor hun legede så godt. Hun fik 5 minutter mere af sin far. Jeg gik hen til manden. Var genert. Og imponeret – næsten skræmt – over hans korpus.
En meget stor mand
Han er virkelig en af dem, der bruger tøj til store mænd. Jeg stillede mig op ved siden af ham og nævnte noget om, at de leger så godt sammen, de to små piger. Fortalte ham, at jeg er mor til hans datters legekammerat. Han vendte sig imod mig, smilede og sagde, at ja, det vidste han godt. Han havde iagttaget dem lege i dag. Han var glad, over at de kunne finde ud af at være gode veninder. Vi talte om vores døtre. Han forklarede, at han er enlig. Enkemand. Han var vældig sød. Har et sødt smil. Han foreslog, at vi mødes her på legepladsen igen dagen efter, så vi kunne se, om vores døtre stadig vil lege sammen. Jeg blev glad for hans forslag. Fortalte ham, hvornår vi plejer at komme. Vi aftalte at komme på nogenlunde samme tid.
Dagen efter gik min datter og jeg ned til legepladsen. Og ja, her ventede hendes lille, nye veninde på hende. Og manden havde taget en kande kaffe og to kopper med.
Der er også store piger
Om to timer, så vil jeg tage fri fra arbejdet. Jeg har heldigvis et godt job, hvor jeg er nogenlunde fri til selv at bestemme, hvornår jeg arbejder. Jeg skal bare sørge for at få lavet de opgaver, som jeg får til tiden. (Der er altid en deadline!)
Det betyder i praksis, at jeg nogle dage kan nøjes med at arbejde i 3 timer. Andre dage må jeg arbejde i 16 timer, fordi det er en hasteopgave. Det kan også betyde, at jeg er nødt til at arbejde i weekenderne, hvor de fleste ellers har fri. Men jeg har ikke noget imod at arbejde i weekenderne. Jeg vil jo kunne holde fri på hverdage, når arbejdspresset er lettet. Faktisk kan jeg godt lide, at jeg ikke har faste arbejdstider. Det giver mig variation i mit liv.
I dag er jeg mødt på arbejdet, selvom det egentligt ikke er 100% nødvendigt. Mere, fordi jeg gerne lige vil sige hej til de andre og få overblik over de opgaver, der ligger og venter. Jeg har tjekket dem. Jeg kan se, at jeg får meget travlt i næste uge. Så det er nu, jeg har chancen for at holde lidt fri og få ordnet nogle af de ting, som jeg har udskudt at gøre i ret lang tid.
Ud at shoppe tøj
I dag vil jeg fx bruge nogle timer – og penge – på mig selv. Jeg trænger til at forbruge! Ja, jeg indrømmer, at det giver mig en eller anden tilfredsstillelse at forbruge. Oftest så betyder det, at jeg skal ind i den forretning, der sælger makeup og andre produkter til pleje af kroppen. Det ender som regel med, at jeg køber en eller anden dyr creme til hænderne og kroppen. Jeg kan godt lide at bruge tid på at pleje min hud. Det er vigtigt for mig at være velplejet.
XL piger er da skønne
Men i dag er det ikke hudplejeprodukter, der er på listen. Nej. Det er en jakke. Jeg har længe kigget på jakker til kvinder på nettet – og tøj til store piger. Og jeg har fundet mange, som jeg synes godt om. Faktisk så mange, at jeg ikke helt kan huske, hvor jeg har set dem. Sådan på forskellige butikkers sites. Og ladet mig inspirere af gode artikler om store pigers tøj.
Jeg har sådan set ikke hårdt brug for en ny jakke. Men jeg har fået den idé, at en smart jakke aldrig er et dårligt køb, har jeg besluttet at forære mig selv sådan en. Om det bliver en lille fiks læderjakke, eller om det bliver en nydelig vindjakke ved jeg ikke. Jeg skal bare ud og kigge i de fysiske butikker – finde en (eller to) købe dem og nyde processen. Nyde, at jeg er fri til at gå i butikker. Nyde, at jeg har tiden til mig selv. Nyde at komme hjem og bare være glad og tilfreds med mit liv.
Fortæl mig lige en ting: Hvor mange mennesker kender du, som er i en så privilegeret situation, som jeg er? Ikke ret mange tænker jeg. Og jeg er meget taknemlig for, at mit liv har formet sig, så jeg er i denne situation nu, hvor jeg kan gøre, hvad der passer mig – når det passer mig. Næsten!